Inviteret til fodbold i Herning

2006-05-07T00:00:00+00:007. maj 2006|Kaj og familien|

Vi fortsatte fra Sønderjylland til Skærup Øst syd for Vejle, hvor svigersønnen Per stod med Marie og August, idet vores yngste datter Annette var taget til Vietman og Philipinerne på arbejde.

 

Vi havde lovet at tage børnene, der er 4 og 7 år med til Frederikshavn nogle dage. Dog skulle vi starte i Herning, idet Gitte og Jørgen fra Hotel Eyde havde inviteret til foldboldkamp mellem AaB og FCM med efterfølgende middag og ophold på hotellet.

 

August foran Hotel Eyde i Herning

Maria og morfar på Hotel Eyde i Herning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det blev en stor oplevelse for os alle, ikke mindst for børnene, der opførte sig, som om de var trænede i at komme i byen. De spiste sågar aftenens muslingesuppe med stort velbehag, men det smagte nu også godt.

 

August, Maria og mormor klar til middag

 

AaB vandt med 4–2 .Det tog jo lidt af værtens humør. Han mente dog, at det var for vores skyld, at FCM havde slappet af. Det må godt blive en årlig tradition.

 

Vi kørte til København med børnene, der var meget glade for at se mor, Annette, der havde købt et batteri af tøj m.v.  med hjem til dem. Per tog hele familien med på sejltur i Barbaresco II fra Svanemøllen t/r til Dragør.