Besøg på Utstein Kloster

2006-08-16T00:00:00+00:0016. august 2006|Kaj og familien|

Onsdag besøgte vi Utstein Kloster, der er gammel kongsgård og efterfølgende kloster. Det var for øvrigt her, Marianne og Anders blev viet for ca. 9 år siden. I 1930’erne blev familien, der ejede klosteret, nødt til at sælge det, men beholdt den store gård, der i dag ejes af Elin og husbond. Elin er en af Mariannes veninder. Man har bl.a. specialiseret sig i kødproduktion, herunder vildlam, der fødes og vokser op på øer – en delikatesse af format. Efter hjemkomsten fra Utstein fik vi en kæmpeoplevelse. Kriminalchef Bjørn Andersen og hans yndige kæreste Helen havde inviteret på tur i deres sejlbåd. Vi havde en pragtfuld sejltur i farvandet ved Stavanger og spiste aftensmad på en lille ø. Anders havde bl.a. købt reker og krabber, der smager helt fantastisk. Sejlturen hjem med solnedgangen vil blive husket længe.

 

Helen og Björn

 

Gammel Stavanger, hvor Anders og Marianne bor.