Håndboldkamp i Arena Nord

2006-08-30T00:00:00+00:0030. august 2006|Kaj og familien|

Onsdag tabte Frederikshavn FOX 27-33 til Slagelse i årets pokalkamp. Det blev en fin oplevelse at se det nye FOX-hold med mange unge spillere. I løbet af de første 10 minutter var vi foran med 5-1, hvor især den unge islandske venstre wing Gudbjørg viste strålende spil. Anja havde stillet et amputeret hold, men verdensstjernen Bojana Popovic tog herefter sagen i egen hånd, og i løbet af yderligere 10 minutter havde hun indhentet FOX med strålende frispilninger, skud og taktisk overblik. En stor oplevelse. Synd der kun var 550 tilskuere, men jeg tror, det nye hold vil begejstre med højt tempo og fin teknik, så der skal nok komme tilskuere, når turneringen kommer i gang.