Ledernetværket Himmel & Hav

2019-01-17T11:55:39+00:0025. august 2006|Ledelse og kommunikation|

Månedens netværksmøde i Kattegat Siloen, hvor meningen var, at bilfirmaet Uggerhøj skulle have været tema for en strategisk ananlyse. Men Sten og Simon var blevet kaldt til møde i Saltzburg, og dem ville vi ikke undvære. I stedet for havde jeg fået kandidaten fra AAU, Christian Byrge, til at stille op og underholde med kreativ tænkning.

 

En spændende dag, der fortsatte med den årlige præstetur, hvor vores gode sognepræst i Frederikshavn, Laurids Korsgaard, arrangerer en såkaldt Havherrefest, som han betragter som et socialpædagogisk skibsprojekt for midaldrende utilpassede mænd. Jeg vil undlade at nævne navnene på de øvrige fire. I år gik turen til Læsø i Birgits (fruens) nyerhvervede båd Shulamit, der er registreret i Rønnerhavnen. Efter en overnatning i Vesterø, sejlede vi om lørdagen med sejl til Hirtsholmene, inden vi blev modtaget i Rønnerhavnen af fru Aase, hustru til Søren Kamp Knudsen, tidl. politimester her i byen, men nu mester i Sønderborg. Den årlige tur med pateren er en stor oplevelse og var i år yderligere tilsmilet af et fantastisk flot vejr.