Frokost ved Tversted søerne

2006-12-31T00:00:00+00:0031. december 2006|Kaj og familien|

En anden tradition fra Helle og Leif finder sted den 31. december. Vi mødes ved sommerhuset i Skiveren, parkerer bilerne og vandrer i Tversted Plantage frem til Tversted Søerne. I år deltog ud over Helle, Birthe og Leif fra Kvissel også Annette, August, Marianne samt undertegnede. Anders foretrak at være parkeringsvagt, og Lilly forberedte torsken. Marie og Per var hos Bente og Poul i Sæby.

 

Da vi kom frem til vores årlige bord ved søerne, diskede Helle op med årets frokost i det grønne: Hjemmelavet sylte, leverpostej, sild og sildesalat, røgede pølser, syltetøj, honning, æg m.v. med tilhørende bestik og små glas, hvortil jeg i år havde medbragt en flaske marc. Gåtuen og den friske luft havde styrket appetitten. Solen skinnede fint kl. 13.05, hvad der også er tradition for. Efter frokosten spadserede vi langs kysten tilbage til sommerhuset i Skiveren. Alle klar til at fejre nytårsaften.

 

 

Helle, Birthe, Kaj og Leif skåler i Marc de Bourgogne ved Tversted Søerne.

 

 

Marianne og August plukker kantareller på årets sidste dag!!!

 

 

Annette og August i udkigstårnet.