Juleaften på Orionvej med hele familien

2006-12-24T00:00:00+00:0024. december 2006|Kaj og familien|

I år var vi så heldige, at Marianne og Anders var hjemme fra Stavanger og Annette, Per, August og Marie hjemme fra Østerbro. Pigerne og undertegnede gik i Frederikshavn kirke kl. 15.00 for at høre sognepræst Laurids Korsgaard. Der var næsten udsolgt hus. Lilly tryllede en meget mør gås frem, der blev ledsaget af passende rødvine, hvor vi forøvrigt efter gåsen men inden ris à la manden, virkelig oplevede et stort øjeblik, nemlig en Chambertin Clos de Beze årgang 1978. Den bekræftede min gamle ven Philippe Duroché’s påstand om, at man altid skal nyde store gamle Bourgogne vine som en nydelse i sig selv og ikke lade sig forstyrre af diverse smagselementer fra and, ost m.v. Børnene fik mange gaver og var pragteksemplarer, så det blev en dejlig aften.

 

 

Per går til gåsen.

 

 

Kaj med Christian Mejdahls bog.

 

 

Anders laver sjov med julegaven.

 

 

Marie, Annette og August pakker ud.