Dejlig middag hos Turi og Ib

2007-02-03T00:00:00+00:003. februar 2007|Kaj og familien|

Vi indledte dagen med en tur i Klosterskoven inden håndboldkampen i Arena Nord. Harald Nielsen var inviteret for at holde foredrag om sponsorstøtte. Det er dejligt at høre, hvor entusiastisk han stadigvæk er for Nordjylland. Vi fik en dejlig snak over biksemaden, inden han startede Lancia Thesis for at køre til Herning. Efter FOX’s sejr over Skjern fortsatte vi til middag hos Turi og Ib, der også havde inviteret Tove Aaen samt Susanne og Peter Graa. Turi er ren madkunstner, og Ib havde sat husets bedste vine på bordet, så det kunne kun gå godt. Peter og jeg fik en vældig snak om de hytter m.v., Mogens Graa byggede i Østgrønland. Jeg vil prøve at kontakte Chr. Mejldahl, der er specielt interesseret i Grønlandske forhold for, at han og Peter evt. kan finde frem til en ny fremtid for hytterne.