Sognepræst Laurids Korsgaard om tro og sund fornuft

2019-01-17T11:55:37+00:005. februar 2007|Ledelse og kommunikation|

Vores gode sognepræst Laurids Korsgaard, Frederikshavn, startede sidste år en foredragsrække om bl.a. islam. Det blev en stor succes med mange deltagere, men vi var forhindret hver gang. I år har han planlagt tre dage med foredrag om tro og sund fornuft. Han starter om formiddagen kl. 10, og i dag var der 130 tilhørere! Han fortsatte kl. 19. Lilly foretrak dog håndboldkampen mod Polen, medens jeg gerne ville høre Laurids og derfor trodsede håndboldlysten. Der var også kun mødt ca. 30, men vi fik en meget spændende aften med bl.a. en gennemgang af de forskellige gudeskikkelser. Jeg håber, vi kan deltage i de næste 2 arrangementer og skal derefter prøve at lave et sammendrag af de spændende indlæg.