Anders er nu Director of Cruise Development

2007-03-10T00:00:00+00:0010. marts 2007|Kaj og familien|

Efter det store rykind til Mariannes fødselsdag var der oprydning, som Anders dog ikke havde tid til. Han måtte ud på Redningscentralen i Sola, da der var 3 skotter, der havde forvildet sig ud i snevejret på Hardanger. 2 af dem døde, inden de blev fundet af Røde Kors patruljen.

 

Samtidig skulle han gøre sig klar til den første arbejdstur til Miami. Han skal nemlig bruge ca. 1/2-delen af sin arbejdstid på at etablere relationer til beslutningstagerne i Cruise rederierne, så man kan få yderligere tilgang til Stavanger af de store skibe. Han nåede dog aftensmaden hos Berit og Geier. De var så flinke at tilberede en lammekølle, som Marianne havde købt af veninden Elin fra Utstein Kloster, der har Norges bedste lam, der udelukkende lever på små øer. En rigtig delikatesse, som Berit havde forstået at tilberede. Samtidig fik vi set deres danske designmøbler fra Heile, Frederikshavn. Og de har sågar en Skoda stationcar købt hos Uggerhøj her i byen, så det kan næsten ikke blive mere dansk.