Forårsfest i Officersklubben på Flådestationen

2007-03-30T00:00:00+00:0030. marts 2007|Kaj og familien|

Som ven af Tordenskjold er jeg/vi inviteret med til officersklubbens arrangmenter på Flådestationen, herunder årets forårsfest, der altid er en flot begivenhed, idet officererne er i festuniform og i festhumør. Af alle Jess’ uniformer, er festuniformen den, der klæder ham bedst. Nu bliver det jo ikke ringere af, at han har kunnet passe den i hele officersforløbet, hvilket jo ikke gælder alle kolleger og venner!

 

Det fine måltid bliver tilberedt i Flådestationens køkken, og der er vin ad libitum, så rammerne er i orden. I år var der den ekstra facet, at sognepræst og flådepræst Laurids Korsgaard holdt talen for damerne med citater fra bibelen som grundlag. Jeg anede ikke, der var så mange udsagn om kvinder og så ovenikøbet morsomme, eller også var det Laurids, der forstod retorikken. Stor jubel for en imponerende præstation.