Laurids Korsgaards 3. foredrag om Tro og Sund fornuft

2007-03-29T00:00:00+00:0029. marts 2007|Kaj og familien|

Vi skulle have været til koncert i Aalborg, men Lilly skulle i læseklub, så jeg foretrak at gå ned i sognehuset og høre sognepræst Laurids Korsgaards 3. foredrag om tro og sund fornuft.

 

Jeg var så heldig, at høre det første foredrag, der bl.a. havde en gennemgang af forskellige gudstyper, såsom uraniske guder (himmel), ktoniske guder (jorden), frugtbarshedsguder m.v. Jeg overværede desværre ikke foredrag nr. 2, men havde stor glæde af at høre nr. 3, der gik meget på, om gudstro og sund fornuft kan forenes. Er de hinandens modsætninger eller måske hinandens forudsætninger?

 

Laurids havde en meget fin gennemgang af, hvad der er tro, og hvad der er fornuft. Troen forholder sig til Gud som essensen, medens Fornuften forholder sig til eksistensen. Konklusion: Brug troen til at ankre op i Guds gode gåde, så der kommer fasthed og mening i tingene. Og brug fornuften til at forstå og indrette vor verden, så den bedst mulig opfylder sit formål: “at gøre gavn, som Gud det vil”. Det må altid være troen, der fjøjter fornuften på plads.