Besøg fra Sandnes Rotary Klub

2007-05-05T00:00:00+00:005. maj 2007|Kaj og familien|

Marianne og Nina havde fået den opgave at være guide for Rotaryklubben i Sandnes (nabokommune til Stavanger med ca. 55.000 indbyggere) på en udflugt til Skagen m.v.

 

Der var 36 deltagere, der sejlede fra Stavanger den 2. maj kl. 18.30 med Prinsesse Ragnhild, direkte til Hirtshals, hvor man ved ankomsten torsdag morgen kørte til Aalbæk Gamle Kro til morgenmad. Fortsatte til Skagen, hvor man boede på Sømandshjemmet, der jo er beligende i stadt mitte.

 

Efter en ølsmagning på Skagen Bryghus deltog man i Rotarymøde i Skagen, der foregik på Hotel Brøndum. Fredag den 4. maj indledtes med en dejlilg oplevelse, nemlig en gåtur fra Grenen til Gamle Skagen. Stiv modvind og kulde, men det var jo ikke nordmænd for ingenting, så de klarede turen på 1 1/2 time, hvilket er ny rekord i forhold til mine præstationer! Indsatsen blev belønnet med en omgang fiskesuppe på Ruths Hotel.

 

Eftermiddagen var til indkøb m.v. i Skagen, inden middagen blev indtaget på Pakhuset, hvor der allerede så tidligt på sæsonen var masser af gæster.

 

Lørdag gik turen til Frederikshavn, hvor der var lejlighed til at kigge på butikker, inden frokosten i siloen, hvor Franks serverede frokosttallerken med nordjyske specialiteter, der blev skyllet ned med Chardonnay fra New Zealand og Pinot Noir fra Burgundy.

 

Jeg fortalte derefter om Frederikshavn kommune, hvilket er en sand fornøjelse, efter at vi også har Sæby og Skagen at prale af. Der var mange spørgsmål, bl.a. om siloens form. I Sandnes har man kæmpe store siloer på havnen, der alle er cirkelformede. Kaj Christiansens silo jo er rektangulær og var oprindelig inddelt i cellerum à la et bistade. Tiden fløj afsted, så de meget venlige og glade nordmænd hastede afsted til Hirtshals. Som tak for indsatsen, fik Lilly en meget flot buket. Dejligt at Marianne bor i et land, der er så smukt og hvor menneskerne er så utroligt venlige overfor os danskere.

 

Marianne blev forøvrigt hos os, idet vi alle kørte til Skiveren, hvor Anders ikke kunne undvære konen så mange dage, så han var taget til Danmark sammen med Aril. De to grilleksperter serverede en 4 retters menu på terrassen i sommerhuset i Skiveren. Helt igennem en flot dag.

 

   

 

Lilly får blomster af præsidenten                      Marianne skåler