Chablis på Siloen

2019-01-16T14:26:13+00:006. juni 2007|Kaj og vin|

Den gode restaurantchef på Siloen, Dan Kobberup, havde bedt mig om at deltage i en winemakers dinner hos Franks. Da Lilly havde proklameret, at hun skulle til dameselskab, var der jo en god undskyldning for at sige ja. Det var Philipson Wine, der var arrangør med vine fra La Chablisienne, det store kooporativ i Chablis, der er kendt for at levere stabile produkter. Aftenen bestod af:

 

  • 2002 Cremant de Bourgogne med tre slags hjemmelavede snacks med krydret dip
  • 2005 Chablis + 2002 Chablis Cuvee La Chablisienne. Rødtunge, blomkål og fiskeskum
  • 2002 Chablis Vieilles Vignes + 2002 Chablis 1. cru Grande Cuvee. Hummer fra Læsø
  • 2002 Chablis 1. cru l’Homme Mort + 2002 1. cru Fourchaume. Pighvar og Vildmosekartofler
  • 2002 Chablis Grand Cru Grenouille + 2000 Ch. Grenouille. Nordjysk ost
  • 1995 Chablis til sprøde, syltede & bløde rabarber samt friskrørt vaniljeis.

Den gamle village Chablis havde ikke en chance over for rabarberen m.v., men ellers var det en aften med meget lækker mad, der blev godt dækket ind af årgang 2002, men sjovt nok var det den første vin vi fik, nemlig en almindelig Chablis 2005, der smagte mig bedst.

 

Jeg var forøvrigt placeret ved et rundt bord med 2 franskmænd + konsulent + lokale folk, der var ferme til det franske. Vi var også så heldige at se solen gå ned oppe ved Raabjerg Mile, men var dog gået hjem , da den stod op igen øst for Skagen, men det kunne jeg opleve fra Orionvej.