Konference om handel med USA

2019-01-17T11:55:34+00:0012. juni 2007|Ledelse og kommunikation|

VUR havde arrangeret en konference i Det musiske Hus om handel med USA. Jeg nåede lige hjem fra København til at deltage i frokosten, inden Danmarks ambassadør i USA, Friis Arne Petersen (der forøvrigt er fra Skagen og gået på Frederikshavn Gymnasium), holdt et meget spændende foredrag om forholdet USA-Danmark og mulighederne for os i mulighedernes land.

 

Det kunne jeg godt ønske, at mange flere kunne høre. En ung handelsattaché fortalte derefter om ambassadens muligheder for at hjælpe med eksport. Efter den hårdt tiltrængte pause (29 grader udenfor) holdt professor og overlæge Egon Toft, AAU, et indlæg om vidensoverførsel fra universitetet og fortalte om aftalen med GE Medical System, der gerne skal give moneter til AAU, så der kan komme endnu mere gang i forskningen m.v.

 

Salgschef Gert Daugaard, Hydrema, fortalte om deres indtog på det amerikanske marked. Som en lækker afslutning fortalte Catherina Engquist, Designerlabel, om eksporterfaringer med USA. Hun er forøvrigt også fra Frederikshavn, selv om det ikke lige kan ses. Kaj Christiansen kunne afslutte og takke for en fin dag.