Molskroen og Karl Otto

2019-01-16T14:26:13+00:003. juni 2007|Kaj og vin|

I år havde min gode ven, komtur Karl-Otto Schmidt, Cordon Bleu du Saint Esprit, arrangeret Diner Amical på Molskroen, der i 2006 blev kåret som årets restaurant af Den danske Spiseguide.

 

Kl. 15 var der indlæg af 25-årige Daniele C. R. Volpi, der er køkkenchef på en restaurant i San Francisco. Han stammer fra Aalborg, hvor familien har en dejlig italiensk restaurant. Spændende at høre om amerikansk mad, arbejdsindsats, aflønning m.v.

 

Derefter fortalte de tre ejere af firmaet Urteteket om deres fælles projekt Lykkegård, der dyrker krydderurter og lægeurter. Et meget spændende indlæg om livet som urtedyrker. Vi fik alle udleveret en pakke med 6 eksempler på urter, hvor jeg især ser frem til, at Lilly finder ud af at bruge brændenælderne.

 

 

  • Aftenens middag blev en kæmpeoplevelse, der efter et glas Champagne bestod af
  • Fersk tun i brøndkarse, vagtelæg og friske perler + 2005 grüner Veltliner
  • Sort hummer på østers. Calvisius caviar og fjordrejer + 2001 Auxey-Duresses
  • Lun foie gras i sprød brioche. Wakame og rabarber + 2004 Ch. De Coulaine, Chinon
  • Sprængt due i røg og ærter. Francaise på ny + 2003 Pinot Noir fra New Zealand
  • Chokolade i moderne Mandarin og Spaghetto + 2004 Recioto, Della Valpolicella
  • Afsluttet med aftenkaffe med Pitit Four og Avec

 

Spisekortet var forøvrigt udformet som en lille opslagsbog med billede af hver ret på egen side. Det har jeg aldrig set før. Middagen var fremragende, og vi var placeret ved så gode mennesker, at aftenen pludselig var forbi.

 

Molskroen var i sig selv en  oplevelse bl.a. med badekar designet af Philip Starck, men selv om det måske lyder lidt krukket var atmosfæren helt blottet for krukkeri. Min gode ven fra Skagen, direktør Jack Tarby, kom til Molskroen i 2004 og sammen med ejeren Bent Fredberg er det lykkedes at drive en eksemplarisk virksomhed byggende på værdierne: Innovation, totaloplevelse, ro og fordybelse.

 

Stor tak til Jack og Karl Otto for en kæmpeoplevelse.