Volvo C 70 – Jette og Prebens nye bil

2007-07-28T00:00:00+00:0028. juli 2007|Kaj og familien|

Da vi for nogle år siden var med Jette og Preben oppe hos Volvo forhandleren i Nærum for at se på ny bil, blev resultatet en relativ beskeden Volvo SV 50. Jeg mindes dog tydeligt, hvorledes Jette kredsede om en sportsvogn, nemlig en Volvo C 70 i sølv metallic.

 

En meget flot vogn, der dog ikke blev aktuel, da Preben var vant til en mere beskeden levefod. Om nu fødderne er blevet større, eller hvad årsagen er, ved jeg ikke, men fakta er, at vi blev inviteret til formiddagskaffe på Frederiksberg med tilhørende besigtigelse af deres nye Volvo C 70, der er en coupé, hvor stålfoldetaget  i løbet af 30 sekunder kan forvandle bilen til en Cabriolet med plads til 4 voksne. En lækker sag, som vi glæder os til at afprøve, når vi i begyndelsen af oktober måned tager til Frankrig sammen med Jette og Preben, for bl.a. at se på blyanter hos Faber-Castell i Nürnberg!