70 års fødseldagsfest hos Ove Thomsen, Dronninglund

2007-08-31T00:00:00+00:0031. august 2007|Kaj og familien|

Efter en forrygende uge med mange aktiviteter, var vi inviteret til eks. kommunaldirektør Ove Thomsens 70 års fødselsdagsfest på Dronninglund Slot.

 

Det blev en forrygende fest med dejlig mad, der tjente Slottet til stor ære. Vinene var udvalgt med omhu og blev skænket i rigelige mængder, idet fru Aase med sædvanlig flittighed holdt personalet til vinen. Hele familien var naturligvis repræsenteret med børnebørnene i centrum, men derudover var der en ny kreds, nemlig vennerne fra golfklubben.

 

Ove fortsætter nemlig karrieren som direktør for den nye golfklub i Dronninglund, der foreløbigt er åbnet med 9 huller i det  meget smukke landskab ved Kunstmuseet. Der blev snakket og danset, og selv efter den gode æggekage fortsatte historierne med det resultat, at vi kom ravende hjem kl. 03.00.

 

Vi kunne ikke bo på Slottet, hvor alt var optaget bl.a. af norsk bryllup. Det er blevet det store hit for nordmænd at blive gift i Dronninglund Kirke, der er en del af Slottet. Der er meget smukt, og Nordmændene opfatter det hele som særdeles billigt. Parret sammen med deres oliepenge må det være en ideel kombination, som Ove også ser på med stor tilfredshed. Han er nemlilg også formand for slottet!