Mariannes champagnepiger til frokost på Orionvej

2007-08-17T00:00:00+00:0017. august 2007|Kaj og familien|

Mrianne kom ikke til at tilbringe de sidste feriedage alene i sommerhuset i Skiveren. Hun havde inviteret pigerne fra champagneklubben i Stavanger på besøg. De er 8 jenter, der alle i sin tid arbejdede sammen i Sandnes kommune. Nu er 4 af dem i Stavanger kommune, men de mødes stadigvæk en gang om måneden, hvor de altid drikker en flaske champagne + formodentlig andet godt.

 

Lilly havde inviteret dem til frokot, så jeg ofrede i den gode sags tjeneste en flaske vintage 1988 Pol Roger. Den var lige ved at blive for gammel. Temmelig gul men i starten med fine bobler, der dog efterhånden fordampede, så vi valgte at skylle indholdet ned, inden det gik i eddike.

 

Lillys skinkeroulade vakte stor begejstring, og pigerne fik en  passende indsigt i vine fra Gevrey Chambertin, så de var i flot humør, inden de fortsatte til Skagen for at overvære musicalen Lyset over Skagen, som de var meget begejstrede for.