August til fodboldstævne i Kastrup

2007-09-16T00:00:00+00:0016. september 2007|Kaj og familien|

Dagen efter den store fødselsdag hos Frank med 30 retter mad, gik turen til Kastrup, hvor August skulle optræde med Skjold Mikro 31 på et såkaldt Horst Wein Stævne. Det går ud på, at:

  • der spilles på en bane, der måler ca. 22 x 32 meter
  • hvert hold kan score på 2 mål og skal forsvare 2 mål
  • scoringer tæller kun, såfremt der scores i scoringszonen, der er 6 meter fra mållinien
  • der spilles 3 mod 3 og max 2 udskiftere
  • der er tvungen udskiftning efter hver scoring
  • alle spillere skal spille lige meget
  • forældre og trænere må ikke råbe ind på banen under kampen
  • der er ingen dommere – spillerne dømmer selv
  • der er ingen præmier.

   

 

Det blev en fin oplevelse for os. August gik til vaflerne og havde flere af Annettes driblinger,

der lykkedes hver gang. Der var flere forældre, der var ved at miste tålmodigheden, men alle holdt bøtte, hvilket bestemt ikke er normalt ved drengestævner, hvor især mødrene (mormødrene?! – se nedenstående billede) jo folder sig ud med hele temperamentet over for dommerne m.fl.

 

   

 

Drengene havde også berøring med bolden langt oftere end på de store baner. Absolut en god idé, som DBU heldigvis også har fået fat i, så der nu foregår en stor fornyelse af fodboldtræningen for mikroputter, miniputter, drenge, piger m.v. En herlig udvikling, der gerne skulle give en teknisk fornyelse af spillet.