Christine Feldthaus hos Tankegang

2019-01-17T11:55:33+00:006. september 2007|Ledelse og kommunikation|

Casper, Klaus, Per, Anni, Gitte, Susanne m.fl. er mine tidligere medarbejdere, der efterhånden har fået stor succes med kommunikationsvirksomheden Tankegang, Frederikshavn, baseret på Vanebrydende Visuel Kommunikation.

 

I forbindelse med, at de tekniske chefer i kommunerne holder landsmøde i Arena Nord, havde Tankegang inviteret til foredrag med Christine Feldthaus, kendt fra DRs “Kender du Typen?”. Efter et glas crémant var der besigtigelse af kontoret, inden Christine fortalte os om moderne livsførelse og et par øjenåbnere, der måske giver anledning til eftertanke og selvrefleksion.

 

Jeg må indrømme, at jeg blev positiv overrasket. Hun var kønnere end i TV, hun var ikke så skinger i stemmen som på TV, og hun fremførte budskaberne på en sådan måde, at ingen havde tendenser til at falde i søvn på trods af den høje temperatur. En flot eftermiddag som tjente arrangørerne til stor ære. At vi så har et glas italiensk vin til gode, vil vi se frem til.