Franks fødselsdag – middag i sengen

2019-01-16T14:26:12+00:0015. september 2007|Kaj og vin|

Frank Lantz er kendt fra Kroghs Fiskerestaurant m.m. Han har i dag Marketenderiet på Gl. Køge Landevej, hvorfra han leverer mad til store selskaber m.m. Frank er gift med Trine, der er datter af Jette, der er kæreste med Preben, og derfor var var vi inviteret til Franks 40 års fødselsdag, der blev holdt i Marketenderiet.

 

Det blev en fest, vi aldrig glemmer! Vi blev modtaget  med diverse cocktail drinks: Rasp-in-Passion, Ginger passion, Muré de menthe, Cherry bloom, inden Frank bød velkommen og introducerede en kineser, der skulle holde en tale om kærlighed. Han viste sig at være pæredansk og tryllekunstner, men ingen mistede hat og briller.

 

Vi blev derefter budt til bords eller rettere sagt til sengs, idet der var arrangeret en række store senge med ryglæn, hvor der bagved var en hylde til bestik, glas, flasker m.v. Vi var blevet anbragt i seng nr. 6, hvor der var plads til 8 personer. Alle smed skoene og kravlede ombord. Lilly var i stram nederdel, så hun blev placeret nærmest gulvet, medens jeg havde fornøjelsen af at have Franks ungdommelige moder til sengs.

 

Vinene var placeret midt på gulvet. Vi kunne hente, det vi havde lyst til. Men der var også den mulighed, at en række kønne unge damer, kunne skænke i glassene for os efter behov. Jeg steg nu hurtigt ned fra skafottet og hentede en passende portion hvide og røde flasker med hjem til sengen, så vi ikke skulle løbe frem og tilbage, hvilket var ret vanskeligt, idet det krævede en hel del gymnastiske bevægelser at komme ud og ind i sengen. Netop som vi havde fået en Chablis i glasset, blev første ret serveret i et lille glas med låg, og det fortsatte faktisk i flere timer. Hold nu fast i pc’en og se, hvad vi fik:

 

Menu Selection:

 

Østers  med peberrod – Torsk med æble og selleri – Laks med avocado og laks – Polenta med kapers og popkorn – Kylling med buttermarsala og mango – Gazpacho med jomfruhummer – Sild med aubergine og kikærter – Couscous med tun og rosiner – Blomkål med comté og karljohan – Agurk med gedeost og trøffel – Kanin med morkel og fløde – Kammusling med chorizo og pistacie – Pekingand med kål – Tværreb med gulerod – Hønsebouillon i nye klæder – Svampepuré med melon og brødpizzaer – Foie-gras med hyben og rasp – Grisebryst vindaloo – Muslinger sous vide – Selleri med ost og oliven – Risotto med sortfodsskinke – Lammekebab med mynte og youghurt – Unghane med rygeost og radiser – Rokke med brændt peber og estragon (jeg tror, det var en gammel rokke?!) – Skaldyrs essens med chili – Blæksprutter med citrongræs og peanuts – Brød med kryddersmør – Ansjoser med sud-sød sauce – Due med brisler og ketchup – Helstegt højreb med marinerede løg – Chokolade ganache med brombær – Mazarin med citron – Vanilliecréme med youghurt og melon – Collection de fromage – Nødde madelaines – Kokoskys – Profiteroles med brændt mælk.

 

Denne overdådighed af mad blev skyllet ned med:

 

Vine Collection:

 

Rosé: 2006 Petit Verdot Rosado, Pago del Vicario

 

Blanc: 2005 Chardonnay/Saugvignon blanc, Pago del Vicario Talva –  1998 Pinot, Brut, Stigler Baden bobler – 2003 Muscadet cuveé des cept centenaires, Comte Leloup – 2003 Chablis Grande Reserve, Pascal Bouchard – 2004 Emotion de terrois blanc,  Vincent Girardin – 2004 Saint Roman, Dom. Coche-Bizouard – 2004 Domaine les Roques Blanc, Jean-Marc Boillot – 2005 Riesling Federspiel vom Stein, Nikolaihof, Østrig – 2006 Grüner Veltliner Federspiel Rotes Tor HBirtzberger, Østrig – 2006 Wien 1, Weingut Pfaffl, Østrig – 2006 Abadai blanca, Pia de Bages, Spanien – 2006 Langhe Bianco, Scavino Italien (det er ham med den smukke datter) – 2005 Lesca Chardonnay, DeWetshof, Sydafrika – 2006 Saugvignon Blanc, Cloudy Bay, New Zealand (vinen der bragte New Zealand på verdenskortet) – 2004 Viognier Lolol, Casa Silva, Chile – 2006 Chardonnay, Sebastiani, Sonoma Valley- 2004 Elderton Saugvignon Blanc Verdelho – 1999 Chardonnay, Beringer Private Reserve (en vin for rigtige mænd!) – 1998 Riesling

 

Rouge: 2005 Pago del Vicario Penta – 2002 Langhe Nebbiolo, Fratelli Ferrero – 2000 Nature, Perrin, Cotes de Rhone – 2001 Cabernet Sauvignon, Limited 20 Barrels edition Cono Sur – 2000 Casalferro, Barone Ricasoli, Toscana – 2000 Gevrey Chambertin village, Faiveley – 2005 Morgon, Hospices de Beaujeu – 2004 Marranges 1. cru la Fussiere, Girardin – 2006 Bourgogne Rouge Pinot Noir, Beaumont – 2005 Pinot Noir Cuvee Les Deaux Papis, Alex Gambal – 2004 Segla, Margaux – 2004 Gravette de Certan,

 

Dolcé: 2004 Merlot – Dulce, Pago del Vicario

 

Nu er spørgsmålet: “Hvad hentede Kaj til sengen, da han fandt 3 forskellige rødvin?”. Jeg kan hjælpe med, at der var 1 fransk, 1 spansk og 1 italiensk. Kan du gætte de tre rigtige, er der en flaske Gevrey Chambertin som gevinst! Mail til kaj.jorgensen@mail.dk