Beaucastel

2019-01-16T14:26:11+00:005. oktober 2007|Kaj og vin|

Der var hjemmefra aftalt besøg på , som er det bedste slot i Châteauneuf du Pape. Vi ankom kl. 10.30 og blev modtaget af Francois Perrin, der ejer slottet sammen med broderen Jean Pierre. Han havde bedt sønnen Matthieu om at vise rundt. Vi havde alle været der før, men en god gerning kan jo ikke gøres for tit. De var netop færdige med at høste og var svært godt tilfredse med resultatet af vintage 2007. Slottet fortjener en større beskrivelse, men det må vente til en anden gang.

 

   

 

Vi blev ført rundt i hele processen og endte i de nye smagelokaler, hvor Matthieu kom med 3 hvide og 3 røde eller rettere sagt 3 røde og 3 hvide. De røde vine var:

  • Côtes du Rhône Coudullet 2005
  • 2005
  • 1989

1989 er af Wine Spectator blevet udnævnt til verdens bedste røde vin i årgang 1989, så vi var da noget heldige at få sådan en oplevelse. Den vågnede forøvrigt først op efter 10 minutter, men det var sandelig også værd at vente på.

 

   

 

Så kom de tre hvide vine:

  • Côtes du Rhône Coudullet 2006
  • Châteauneuf du Pape 2006
  • Château Rousanne 2006

Château Rousanne er slottets stolthed inde for hvide vine og bliver kun fremstillet i højst 6.000 eksemplarer.

 

Det var en meget flot smagning, der vil gå over i vores historie.

 

Frokosten indtog vi på torvet i Gigondas med salat og et fortrinligt ostebord ledsaget af Gigondas 2001. Vi kørte derefter op på massivet for at se på den fantastiske udsigt over Rhône dalen. Var lige inde og hilse på familien Brusset inden aftensmaden hos den flinke hotelkone, der serverede foie gras og Lapin med vin fra broderen. Hertil en hvid og en rød Cairanne samt en rød fra Brusset, Chabrillis.