Dali museet i Figueres

2019-01-16T14:26:11+00:009. oktober 2007|Kaj og vin|

Efter ca. 80 km kørsel på autoruten til Spanien, nåede vi til Figueres for at besøge The DALI Teatre Museum. Her er virkelig tale om en udstilling af format, indrettet i det kommunale teater fra det 14. århundrede, der blev ødelagt i slutningen af den spanske borgerkrig. På ruinerne byggede Dali det største surrealistiske projekt i verden. Hans argument var bl.a., at hvis ikke han skulle bygge et extravagant og solidt minde om hans kunst i sin egen by, hvor skulle han så gøre det?

 

   

 

Han fremførte yderligere tre argumenter:

  • Han var eminent som teater maler
  • Teatret er placeret foran kirken, hvor han blev opdraget som baptist
  • Hans første maleriudstilling var i teatrets lobby

   

 

Udstillingen omfatter et bredt spekter af hans artistiske værker, impressionismen, futurismen, cubismen m.v. og med værker fra hans sidste år. Han levede fra 1904 til 1989.

 

   

 

Jette fandt en lækker restaurant med en usædvanlig sød spansk signorita, der serverede en super lækker frokost ledsaget af en 2006 Sauvignon blanc fra Perelade og en rød Rioja reserva 2001 fra Cune. Til aftenens lette middag med skinke på terrassen fik vi en lækker Nuits St. Georges 1er cru Les Roneieres 2001 fra Jean Grivot.