Det går rimeligt i Dafolo Marketing – og lidt om PalmCity

2019-01-17T11:55:33+00:0023. oktober 2007|Ledelse og kommunikation|

Den 1. januar 2006 blev Dafolo Marketing udskilt af koncernen og solgt til John Christensen, der var adm. direktør i firmaet og vicedirektør Uffe Taarup. Regnskabet for 06/07 – juli/juli er netop godkendt på generalforsamlingen og udviste et overskud på ca. 1.800.000 kr. Et dejligt positivt resultat, der er resultatet af 32 medarbejderes indsats i Hjørring, Aalborg og Frederikshavn.

 

Man satser på en kombination af:

  • Marketing & Strategi
  • Kommunikation
  • Marketing & Medier

   

 

De har en lang række spændende kunder såsom Nordisk Solar, Color Line, flere kommuner med branding projekter m.v. og mange flere stamkunder. En af de mest opsigtsvækkende opgaver er løsninger til Toppen af Danmark, der er blevet kåret som de bedste løsninger i flere år af Visit Denmark.

 

På web området er det også bemærkelsesværdigt, at de i 2006 blev kåret med den bedste webløsning til Europcar. For øjeblikket arbejdes der med at introducere PalmCity. Et projekt til mere end 1 milliard d.kr. omfattende en ferieby i det nordlige Frederikshavn bestående af 3 dele:

  • En golfbane med 18 huller, der i samarbejde med den nuværende flotte golfbane giver 36 huller
  • En anden del er en centerbygning mellem Skagensvej og Skagensbanen med vandland, wellness, butikker m.v. samt boliger til udlejning
  • Tættest på vandet opføres et antal huse, de fleste med havudsigt og direkte stiforbindelser til palmestranden

   

 

Et meget spændende projekt, der sammen med de store oplevelsescentre i Skallerup Klit, Nordsøcentret m.v. vil give nye dimensioner til det fremtidige liv i Nordjylland. Et projekt jeg vil vende tilbage til ved lejlighed.