Guldbryllup – Else og Niels

2007-11-18T00:00:00+00:0018. november 2007|Kaj og familien|

I gamle dage var guldbryllupspar nogle gamle mennesker, der var forslidte, havde masser af rynker, var sorte i tøjet, langsomme i bevægelserne og lidt gale på hinanden. Det kan man ikke sige om Else og Niels Laursen, der nu bor i omegnen af Skive.

 

Niels var overlæge her på byens sygehus. Meget populær hos patienter og kolleger. Virkelig en stjerne for væsenet. Else tilbragte meget af tiden på Rideskolen, men dog ikke mere end at hun havde tid til yngste datter Louise (de andre 3 var fløjet fra reden og oplevede dermed ikke dejlige Frederikshavn) og den fortravlede mand, der dog lærte hunden at ligge død!

 

Desværre blev der bureaukratiske problemer, og Niels sagde sit job op til stor forskrækkelse for vi andre, der dermed mistede en kæmpe kapacitet. Dog ikke længere, end at de bosatte sig i Skive, hvor han blev en endda meget populær overlæge, hvilket jeg bl.a. ved fra oversygeplejersker, jeg har haft oppe til eksamen i MPA, men det er en anden historie.

 

   

 

Vi var inviteret til guldbryllupsfest, der afholdtes på Resenlund, Strandvejen, Skive. Det var dejligt at møde gamle bekendte såsom Henning Enoksen, der var berømt for sit venstreben, der kunne skrue bolden i mål på en helt finurlig måde. Willy fra Gjøl, der har levet mange år på Grønland og i en alder af snart 90 stadigvæk er fuldstændig åndsfrisk og optaget af livet på Grønland, dejlige Louise (yngste datter) med flot mand og endnu flottere svigermor. Louise er opdraget i Kilden, Frederikshavn, og det kan man se. Hun har nu en dejlig datter, der var aktivt med i festen i sin yndige røde kjole. Niels’ lillesøster var der også. Hun er naturligvis overlæge i Aalborg, og der var mange, mange flere.

 

Middagen bestod af fisketallerken, oksehøjreb, nøddekurv, kaffe og natmad. Hertil fik vi Verdicchio Dei Castelfi Di Jesi, Chateau Tayac 2003 og en Moscatel de Valencia. For os var det dejligt at opleve Ch. Tayac. For et par år siden tilbrage vi en uge på Ch. Labégorce Zédé i Margaux. Jeg havde til opgave at hente morgenbrødet, og det foregik ved bageren, der boede nabo til Ch. Tayac, som jeg betragter som et fremragende køb, vi drikker med stor fornøjelse. Det var en flot fest, og vi ser frem til atombrylluppet!