Hvide dyr i Klosterskoven

2007-11-11T00:00:00+00:0011. november 2007|Kaj og familien|

Vi kører ofte ud i Klosterskoven, der er beliggende vest for Lendum og syd for Glimsholt. Der er 500 tdr. land pragtfuld skov. Den hedder Børglum Klosterskov. Var ejet af Børlum Kloster fra 1600 tallet til 1910. Derefter ejet af familien Rottbøl indtil 1932. Jeg er ikke helt klar over ejerskabet i dag, men skoven blev i 1956 købt af kammerherre Tesdorpf Gjorslev, der i 1978 delte skoven i to dele til  sine to døtre, men om det stadigvæk gælder, ved jeg ikke.

 

Noget af det spændende ved at gå i skoven er naturligvis dyrelivet, men her er det særligt interessant. For ca. 10 år siden, gik vi en tur med vores gode ven Preben Mikkelsen, der var salgschef ved Sigurd Müller Vinhandel. Pludselig stoppede han op og sagde: “Er der hvide køer her i skoven, for jeg synes jeg så et par stykker komme løbende?!” Han var ikke helt forkert på den. Jeg havde med vilje undladt at sige, at der var hvide dådyr. Dels fordi ingen tror på det og dels fordi, det er sjældent man kan få øje på dem.

 

Mine gode venner, kommandør Jes Thomsen og politimester Søren Kamp Knudsen, tror eksempelvis ikke på, at de findes. Vi har været i skoven med dem flere gange uden at se skyggen af dyr. Det skyldes naturligvis først og fremmest, at man skal tie og bevæge sig tyst frem i terrænet og gerne have modvind i forhold til dyrene.

 

I søndags havde Lilly og undertegnede imidlertid heldet med os. Vejret var strålende med sol og ingen vind, men kun 3 graders varme. Vi kørte i skoven ved 10-tiden. Efer en 1/2 times vandring kom der gang i sagerne. Først løb et brunt rådyr ud foran os efterfulgt af 9 andre. Et dejligt syn.

 

Så kom vi op i den vestlige del af skoven, hvor der er væltet store mængder gran. Det har givet plads til mange nyplantninger, der er hegnet inde, men i kanten af de gamle træer, var der vældig læ og sol. Der stod hvide dyr og solede sig. Vi bevægede os langsomt videre, og 300 meter længere mod nord var der yderligere 3 hvide dyr, der tog solbad. Jeg fik zoomet dem ind, men desværre er de ikke så tydelige her på webben, idet billederne er stærkt komprimeret, men prøv og kig nøje efter, og I vil se hvide dyr.

 

   

 

De blev oprindeligt købt til Baggesvogn ved Sindal. Men under en jagt i januar måned 1912 flygtede 6 hvide og 6 blågrå dådyr til Klosterskoven. Desværre blev de blågrå skudt, inden de nåede at yngle, men de hvide trivedes fint, og der blev en bestand på ca. 50 dyr. Hvor mange, der er i dag, ved jeg ikke, idet min gode ven Willy er blevet pensioneret efter mere end 50 års arbejde i skoven. Han vidste alt om skoven, herunder bestanden af hvide dyr.

 

Det får mig til at tænke på en episode, jeg havde med Lillys mor og far. De havde hørt os fortælle om, at der var hvide dyr i Klosterskoven. En dag sagde bedstefar, at han godt kunne tænke sig at se de hvide dyr, for han troede ikke på, at de fandtes. Vi kørte selvfølgelig ud i skoven med Mie og Ole.

 

Vi var der tre gange uden at se andet end en ræv og et par fasaner, så man var begyndt at tvivle lidt på den ellers vellidte svigersøn. Jeg ringede derfor til Willy og fortalte ham om mine fiaskoer. Han foreslog, at jeg næste dag skulle køre dem hen til en bestemt plads kl. 16.28. Så skulle vi blive siddende i bilen. Et af problemerne var nemlig, at svigermor talte endeløst. Men vi holdt vinduerne lukkede. Kunne godt se, der var en dyresti (en såkaldt veksel), og pludselig dukkede der 3 hvide dådyr frem. De gik lige forbi bilen uden at ænse os. Da genvandt Mie og Ole  troen på svigersønnen, og der kom rødvin på bordet.