Julegospel med Aalborg Symfoniorkester

2007-12-13T00:00:00+00:0013. december 2007|Kaj og familien|

Med Henrik Krogsgaard som dirigent tog symfoniorkestret udfordringen op med at spille gospelmusik. De var suppleret med et lille slagtøjsband og 2 kor, nemlig Voice Celebration med Majken Noer og Regitze Glenthøj som solister og Aalborgs lokale gospelkor. Jeg fik ikke talt antallet af sangere, men mon ikke der var ca. 80.

 

Marie Carmen Koppel var solist sammen med den amerikanske gospelsanger Robert Bailey. Georg og Henning Julin var værter. Det lykkedes dem som afslutningsnummer at få den fyldte sal til at synge med på Dejlig er Jorden.

 

Det kan man ikke sige om Robert Bailey, der ellers gjorde det fantastisk, men det at tro, at man kan få et seniorpublikum af nordjyder til at synge med på amerikansk gospel, hvor de ikke kender teksten og melodien og de fleste oven i købet er pinlige ædru, det kræver sin mand.

 

Men alt i alt en dejlig gospel aften, der må have været en stor udfordring for de gode musikere. En opgave, de klarede flot.