Frederikshavn FOX – Team Esbjerg: 23 – 19

2008-01-26T00:00:00+00:0026. januar 2008|Kaj og familien|

I Lillys fravær havde jeg inviteret Lars Berg med tll håndboldkamp i Arena Nord. Efter en flot frokost var der konkurrence blandt 30 motionister om, hvem der kunne cykle længst på en kondicykel på en time. Hver rytter var sponsoreret. Ole Frølich ringede til mig, så jeg kunne blive sponsor for ham. Pris kr. 50,- pr. km. Jeg sagde ja mod, at mit navn ikke blev nævnt, så på hans cykel stod der blandt to andre:

 

Sponsor: “En ivrig FOX tilhænger og god F.f.I.er”.

 

   

 

Ole præsterede at cykle 40,5 km., så det blev en dyr eftermiddag. Men pengene går til et godt formål, nemlig til at støtte FOX i kampen for at overleve i kvindeligaen. Det blev der også brug for. Efter 10 minutteer af kampen FOX – Team Esbjerg var udeholdet foran 6 -1, og intet ville lykkes for FOX pigerne.

 

Men pludselig vågnede målmand Ditte Marie Andersen. Hun blev bedre og bedre som kampen skred frem. Ved pausen var vi bagud 9-11, men det første kvarter af 2. halvleg scorede Esbjerg kun 1 mål, og vi kom 6 mål foran, inden de igen fik gang i scoringen. Det hele sluttede med en fortjent sejr på 23 – 19 takket være Ditte, der i går blev uddannet som sygeplejerske. Hun blev naturligvis kampens spiller. Hjertelig til lykke med det hele, Ditte.

 

Lars var godt tilfreds med kampen og stiller gerne op igen, måske allerede på søndag, hvor Ikast kommer på besøg. Lad os håbe, det går som postmester Torben råbte: “Dem napper vi også!”.