FOX Frederikshavn – Ikast Bording 27 – 32

2008-02-03T00:00:00+00:003. februar 2008|Kaj og familien|

Efter 3 sejre ud af 4 mulige, var optimismen stor i FOX lejren inden aftenens kamp mod Ikast. Det startede også med en lækker buffet fra Madkongen Kim, og cheftræner Anders betroede os, at vi ville dække tæt op og angribe på fløjene og score flere mål end de andre.

 

   

 

Han var næsten tvungen til at udtrykke sig i disse vendinger, da hele ledelsen fra Ikast sad og hørte på! Jeg talte forøvrigt med formanden Bo og vores Per Malmberg efter kampen, og Bo fortalte, at han aldrig havde været med til at tabe en kamp i Frederikshavn. Vi kom da også bagud og var 4 mål efter ved pausen, men det var vi jo også mod Esbjerg.

 

Og pænt nok: Midt i anden halvleg var vi kun 1 mål efter, men så startede Gro Hammerseng et one man show med 7 mål på stribe, så det hele endte med en 5 måls sejr til Ikast. Det er utroligt, hvad det betyder at have disse store spillere, der kan gå ind og afgøre kampene med en enmandshær. Vores ungarnske Judith Siraly-Csensk scorede 11 mål, heraf 7 på straffe. Så formanden for Ikast strålede over hele kroppen. Hans rekord var ikke i fare.