Indtrådt i Advisory Board som sparringspartner for Peter Kordt

2019-01-17T11:55:32+00:004. marts 2008|Ledelse og kommunikation|

Jeg blev fornylig kontaktet af Peter Kordt, cand.polit., der har haft en alsidig karriere, lige fra social medarbejder i Gentofte kommune, fodboldtræner i Klaksvig på Færøerne (det er nogle kilo siden), kommunaldirektør i Frederiksværk, direktør i Magisterforeningen m.m.

 

Han var blevet headhuntet af et hollandsk firma, Agens, til at lede deres indgang på det danske marked. Firmaet arbejder arbejder bl.a. i hollandske kommuner med at administrere områderne:

  • Start- og kontanthjælp
  • Sygedagpenge og
  • Ledighedsydelser

Agens har nu fået den første opgave i Danmark, nemlig i Køge kommune, hvor man skal starte 1. april. Man har overtaget en række kommunale medarbejdere og skal administrere halvdelen af sagerne på ovennævnte områder. Han vilke gerne, om jeg have lyst og mulighed for at indtræde som sparringspartner for ham sammen med tidligere kommunaldirektør i Gentofte kommune, cand.polit. Svend Lundtorp, der i dag er seniorforsker.

 

Vi har kendt hinanden i mange år, så svaret var ret enkelt, idet man jo altid gerne vil være sammen med gode mennesker. Vi havde det første møde i København, hvor vi fik indblik i idégrundlaget for Agens og en konkret gennemgang af opgaven i Køge. En helt ny verden, som jeg glæder mig til at få indblik i og forhåbentlig også kunne bidrage med gode ideer.