Koncert med Aalborg Symfoniorkester

2008-04-16T00:00:00+00:0016. april 2008|Kaj og familien|

Lilly var med til dagens netværksmøde i Vild med Verden i Aalborg. Det var Christian Jantzen og Mikael Vetner, der underholddt med eksempler fra Oplevelsesøkonomien. Efter en aldeles fremragende frokost på Sohngårdsholm Slot, kørte vi ud på fisketur for at skaffe nye kunder.

 

Kl. 18.30 var vi på plads i Aalborg Kongres og Kulturcenter for at høre Peter Wang fortælle om aftenens koncert. Jeg har tidligere omtalt min begejstring for Peter, der er en fantastisk fortæller.

 

   

 

Lan Shui var aftenens dirigent, og han var kommet lidt på hjemmebane, idet aftenens solist George Gao, spillede på kinesiske to-strengede strygeinstrumenter. Det var helt mærkeligt at høre Aalborg Symfoniorkster spille kinesisk musik. Højdepunktet var Gaos ekstranummer, hvor han virkelig viste sine evner på de mærkelige instrumenter.

 

Aftenen startede med Haydns Symfoni nr. 100 i G-dur kaldet “Militær Symfonien”. Navnet skyldes, at der i anden sats spilles militærmusik med fanfarer og slagscener. Denne anden sats var en stor oplevelse, der var hele aftenen værd.

 

Man afsluttede koncerten efter pausen med Mendelssohn symfoni nr. 4 “Den Italienske”, hvor komponisten i anden sats sender en venlig hilsen til Goethe, der havde skrevet vældigt smukt om rejser i Italien. Jeg fik nu aldrig rigtig fat i historien men kunne slappe af med musikken.