Solnedgang i Gammel Skagen

2008-07-31T00:00:00+00:0031. juli 2008|Kaj og familien|

Vi kører normalt aldrig til Skagen om sommeren, men er normalt flittige gæster resten af året. Men i det gode vejr, fik vi lyst til en aftenstur til Skagen. Efter en lille gåtur på havnen bænkede vi os på Skagens Fiskerestaurant, hvor vi fik en meget velsmagende Frederikshavner rødspætte samt en flaske Fleurie.

 

   

 

Det var næsten synd at forlade den gode atmosfære, men vi ville til Gammel Skagen og se den flotte solnedgang. Det skal foregå på pladsen ved solnedgangskiosken. Den idé var der flere hundrede lokale turister, der havde fået. Men vi blev alle belønnet med den idéelle solnedgang, der er en rejse værd, som der står i Michelin bogen.