Besøg på minkfarmen Nordland i Jerup sammen med Marietta og Gilles

2008-08-04T00:00:00+00:004. august 2008|Kaj og familien|

Vores franske vinvenner har flere gange ønsket at se en minkfarm, og det blev der så lejlighed til hos Hanne og John Elling på Nordland i Jerup. I et ganske forrygende regnvejr blev vi modtaget af John, der fremviste farmen med tusindvis af dyr. Han gennemgik derefter processen med pelsning m.v., inden vi kørte til privatboligen i Strandby, der er en hel ny ejendom i bedste Skagen stil.

 

Hanne deltog i hele besøget, bl.a. for at afprøve de franske gloser, hun har kæmpet med på skolebænken. Efterhånden som kaffen gled ned blev ordvalget større, så det gav da lidt selvtillid til videre franskstudie. Marietta og Gilles var meget glade for besøget, der sluttede med en demonstration af minkpelse fremført af Hanne, der må kunne gå lige ind som model.

 

   

 

Efter denne flotte oplevelse kørte vi videre til Skagen for at besøge glaspuster Niels Olesen. Vi kom lige til lukketid som aftalt. Marietta fik købt nogle gaveartikler. Niels bød på et par glas vin, inden vi kørte ud til Thomas Riis, Hyttefadet i Gl. Skagen, til en omgang fisk.