Indlæring af professor Erik Johnsens ledelsesteori

2019-01-17T11:55:30+00:003. oktober 2008|Ledelse og kommunikation|

Lektør Søren Linhardt, Institut for Kommunikation, AAU, har i længere tid været interesseret i at lære mere om professor Erik Johnsens ledelsesteori, og jeg har forlængst lovet ham at agere støttepædagog, idet jeg er en af de få i Danmark, der har fulgt teoriudviklingen og selv været forsøgsdyr, siden Erik i 1976 blev min bestyrelsesformand i Dafolo A/S.

 

Vi startede kl. 09.00 med at gennemgå, hvorfor ledelse i Eriks sprog er en selvstændig disciplin, der kan studeres og indlæres. Vi gennemgik bøgerne:

  • Målbevidst virksomhedsledelse fra 1973
  • Teorien om ledelse fra 1976
  • Strategisk analyse og syntese fra 1993 og
  • den store moppedreng Managing the Managerial Process, der udkom i 2002 og er et slags sammendrag af alle tidligere teorier.

Vi gennemgik alle 27 lederroller og nåede også en lille øvelse med Ny strategisk ABCD. Søren må være klogere end de fleste, for på 3 1/2 time kaperede han det, cand.merc. studerende kan være 2 år om at lære, men da trængte han også til et glas vand.