Restaurant San Giorgio, Cervo Italien

2008-10-13T00:00:00+00:0013. oktober 2008|Kaj og familien|

I den lille bog Varm, Varmere og VAR af Ole Konstantyner omtales ovennævnte som det ypperligste køkken ved Middelhavet. Fra Cap-d’Ail til Cervo er der 80 km., så vi kørte den flotte tur til Monaco, Menton, San Remo, Imperia og nåede først til restaurant San Giorgio kl. 13.59. Den unge tjener kiggede på uret, men i det samme kom ejeren Caterina frem. Vi fortalte, vi havde kørt fra Danmark for at spise frokost hos hende. Vi kom ind i sidste sekund og fik en fin oplevelse.

 

   

 

Lidt hurtigt oversat fik vi frisk pasta med rød mulle og grilleret tun med rødvinssause. Dertil fik vi en ganske velsmagende italiensk hvidvin. Da jeg brokkede mig til den meget venlige italienske tjener over, at der var for lidt i flasken i forhold til fruens behov, var han i første omgang i tvivl, da han jo ikke forstod vendelbomålet, men kom så smilende med to glas rødvin. Det var da kreativitet. Vi fik også snakket lidt med Caterina. Virkelig en type vi gerne besøger en anden gang.