Vinsmagning hos Sigurd Müller Vinhandel i Aalborg

2019-01-16T14:26:07+00:0029. oktober 2008|Kaj og vin|

Så kom den store dag, hvor Sigurd Müller Vinhandel præsenterede årets julevin og en lang række andre gode sager. Smagningen foregik i Aalborghallen kl. 16.30, hvor der var lejlighed til at smage 65 forskellige vine. Trods ihærdigt arbejde lykkedes det mig slet ikke at nå det antal, jeg ønskede, af den simple grund, at alle mulige gode mennesker gerne ville have en snak om vinene samtidig med, at der er stor travlhed ved bordene med udskænkning og dermed kødannelser.

 

Medarbejderne fra Sigurd Müller gør, hvad de kan, for også at give den enkelte smager en lille snak med på vejen om vinen. Ib Bergkjær præsenterede julevinen, der er en Vins de Pays d’Oc fra den sydlige Rhonedal. Den er sammensat af 50% Syrah, 15% Grenache og 35% Merlot. Den kaldes Plaisir de Noël og koster kr. 47,50. Der udleveres også en julebog, der i år er Historien om Julen genfortalt af Johannes Møllehave.

 

Fra Bordeaux nippede jeg til:

  • 2005 Reserve de la Comtesse, Pauillac, kr. 375

Fra Bourgogne:

  • 2005 Beaune, Domaine J. M. Boillot, kr. 230,00
  • 2003 Gevrey Chambertin, Domaine Marc Roy, kr. 250 samt
  • Pommard fra Domaine Coche-Bizouard, kr. 295

Fra Rhône blev det:

  • 2004 EGO, Mas de Lavail (40 år), kr. 120 og
  • 2005 Côte de Rotie, Patrick Jasmin, kr. 285

Fra Italien nåede jeg kun:

  • 2004 Barolo “Normale” fra Paolo Scavino, Piemonte, kr. 335

Fra Spanien:

  •  2005 Pintia Vega Sicilia, Toro, kr. 275

Fra Østrig:

  •  2005 Blauer Spätburgunder, Knipserm Pfalz, kr. 100

Fra Australien:

  • 2006 Syrah Baker’s Gully, Clarendon Hills, Mc Laren Vale, kr. 375

Endelig sluuttede jeg af med en Californisk:

  •  2005 Secolo, Sebastiani, Sonoma, (Magnum) til kr. 450

Så var tiden kommet til underholdning i Aalborghallen, hvor Johannes Møllehave læste op og holdt foredrag om julen. Utroligt han kan blive ved med at huske alle disse fortællinger. “Fantastisk”, som Regnar Jensen sagde. Endelig sluttede Anne Linnet med trio af med 3 kvarters sang for fuld udblæsning. En fin dag, hvor firmaet levede op til sit slogan:

 

SKÆNK LIVET SMAG