Mortens aften hos Inger og Jes

2008-11-10T00:00:00+00:0010. november 2008|Kaj og familien|

Efter at Jes har overlevet de 2 måneders ophold på sygehus i London, er han nu ved at komme til hægterne. Det fejrede vi traditionen tro med Ingers Mortens and.

 

Vi varmede op med Prins Henriks Rosé, der blev bedre og bedre, da den fik lidt luft og varme.

 

Den meget lækre and blev ledsaget af en flaske Châteauneuf du Pape, der knap nok kunne matche anden, så Jes hentede en ny flaske, der var kraftigere i smagen.

 

   

 

Til osten fik vi en aldeles fremragende Corton 1988 fra Hospices de Beaune, der er blevet bedre og bedre med årene, men nu er der vist nok kun 1 flaske tilbage!

 

Vi sluttede med kaffe og Ingers dejlige æblekage. Den krævede næsten, at vi skulle gå hjem, men det øsregnede, så det blev en taxa tur.