Æbleskivejulefest hos Karen og Carsten

2008-12-21T00:00:00+00:0021. december 2008|Kaj og familien|

Der er tradition for, at Karen og Carsten Thomasen (nabo) holder æbleskivejulefest den 21. december på årets korteste dag. Alle naboer, genboer m.v. er inviteret til kl. 15. For August står dette orgie som et af årets højdepunkter. Så Lilly og jeg hentede Marie og August i Vejle, hvor vi mødtes med Annette i Lanciaen.

 

August levede op til myten og skovlede 11 stk. æbleskiver ned. Betina og Helge havde Mia og Jonas med, så der blev leget fint, så vi voksne havde fred. Karen og Carstens datter Henriette var hjemme med nordmanden Tore. De har tvillingerne Håkon og Aske. De er 5 år, så de er en lille smule for små til at lege med de store, men de kosede sig fint.

 

   

 

Sammen med Lise, Lars, Bodil og Jim spiste vi æbleskiverne og efterfølgende kaffe og julekage. Det hele endte med dejlige italienske vine og en Côtes du Rhône, som Berlingske Tidende havde kåret som julens vin – og god var den.

 

Vi fejrede med en fortrinlig portion suppe,  at Jim havde haft sin debut tur med Airbus A 380, der som bekendt er verdens største flyvemaskine. Han fløj Dubai –  New York t/r og var meget glad for den personlige udvikling han gennemgår, som en af de få piloter på jorden, der kan flyve en A 380. Vi glæder os alle på hans vegne.