Aage Rask-Pedersens 90 års fødselsdag

2019-01-16T14:26:07+00:0018. januar 2009|Kaj og vin|

Aage Rask-Pedersen havde inviteret os til 90 års fødselsdag på Schæffergården, men havde ved invitationen meddelt, at vi var velkomne til at bo på Hotel Bel-Air i Kastrup, der ejes af familien. Vi havde takket ja, p.g.a. det praktiske i at bo ved lufthavnen, når vi skulle hjem mandag morgen kl. 07.00. Hotellet er forøvrigt blevet shinet op, bl.a. med en spændende italiensk restaurant. Det er tydeligt, at sønnen Henrik og svigerdatter Charlotte satser stærkt på at højne kvaliteten, og det ser ud til at lykkes.

 

I første omgang kørte Annette os den lange vej til Shæffergården, hvor Aage havde inviteret familien og de nærmeste venner, der ikke kan siges at være 17 år, men alle var i strålende form, så der var mægtig stemning ved bordene. Mellem de mange talere, lykkedes det at spise os igennem flg. udsøgte menu og vine:

 

Rødbedegravet helleflynder m/dild & peberrodscreme og hjemmebagt brød. Dertil Sancerre, Domaine Jean-Paul Balland, Frankrig.

 

Helstegt kalvefilet med stegte svampe & kartoffel rösti, basilikumsauce og årstidens grøntsager. Dertil drak vi Chateau Peymouton, grand cru, Saint Emilion, Frankrig.

 

Nøddekurv m/ passionssorbet, hindbærsorbet & vaniljeis. Hertil jordbær coulis & frisk frugt.

Dertil Moscato d’Asti, Bersano, Piemonte, Italien.

 

Et dejligt måltid, der blev fulgt op af kaffe med avec, men p.g.a. vores tidspres, valgte vi at forlade festen før kaffen og takket være min borddame Elsebeth Riis Pedersen gik vi lige ud i taxaen, direkte til Hotel Bel-Air, så vi var i seng præcis kl. 00.00, og vi sov som stene indtil kl. 05.30, hvor vi blev vækket. Med taxa til lufthavnen. Afg. kl. 07.00 og jeg var parat på AAU kl. 08.30.

 

En stor weekend med mange skønne oplevelser.