Annette og Marianne på hundetur

2009-01-25T00:00:00+00:0025. januar 2009|Kaj og familien|

Dagen efter Birgit og Gunnars dejlige fødselsdagsfest vågnede vi op til klar himmel og sol, så der var lige vejr til at komme ud i luften. Lilly havde halsbetændelse, så hun holdt sig hjemme ved kødgryderne.

 

Vi startede med at køre ned til Ann Kirkeby og Anders, der har kongepudlerne Sofus (3 år) og Oscar (8 mdr). De løb ude i haven og skulle rigtig demonstrere, hvor dygtige de var til at lege med bolden, springe i hulahop ring. Marianne og Annette nød rigtigt at kæle for dem og mindedes vores dejlige Amigo, der døde i 1989.

 

   

 

Vi kørte derefter til Strandby, hvor pigerne blev læsset af og gik til Frederikshavn langs kysten og passerede Elling Å via den nye træbro. En meget flot tur. Vi fortsatte til Sæby, hvor pigerne igen blev læsset af og gik på strandpromonaden til Sæby Å, hvor vi mødtes ved Lisbeth og Jørgens nye hus, hvor der i ugens løb er lagt fliser. Det pynter for hver gang og ender med at blive en rigtig knaldperle. Dejligt at se og en god baggrund for Lillys dejlige frokost med vine.

 

   

 

Begge skulle med fly fra Aalborg ved 17-tiden. Marianne til Oslo og Annette til Kastrup. Hun kom imidlertid til at vente en hel time på afgang, så det var lidt træls. Men hun kom godt hjem ovenpå en pragtfuld weekend.