Birthe, Erik. Lisbeth og Jørgen til middag

2009-01-02T00:00:00+00:002. januar 2009|Kaj og familien|

Vi havde inviteret Birthe og Erik fra Herlev samt Lisbeth og Jørgen fra Tronderup til middag. Erik er den Frederikshavner, der bor uden for Frederikshavn, der er mest Frederikshavner. Fra hjemmet i Herlev følger han intenst livet i Frederikshavn, hvilket er blevet lidt nemmere ved, at de har købt et dejligt hus i Strandby, hvor de har tilbragt jul og nytår.

 

   

 

Lisbeth og Jørgen er også på vej til forandringer, idet de ca. 1. april flytter til det lille (nu større) ønskehus ved Sæby Å, hvor Jørgen får sin egen anløbsbro med egen jolle. Spændende når han kommer hjem med pighvar.

 

   

 

Lilly serverede kogte rødspættefileter med rejer, hvortil vi drak en dejlig Loire vin fra Patrick Ladoucette Les Deux Tours 2006, Sauvignon Blanc. Havde lige antydning af blomst på en let og elegant måde. Derefter blev der serveret lammebov, hvor vi drak Côtes du Rhone 2006 fra Domaine Brusset – Laurent B. Til osten røg der en flaske Latricieres-Chambertin 2001 fra Duroché. Dejlig blød og behagelig vin. Til kaffen blev der serveret  bagt æbletærte med flødeskum, så vi fik da lagt en god bund til årgang 2009.