Frederikshavn FOX Team Nord – Roskilde/Ringsted = 24-24

2009-02-21T00:00:00+00:0021. februar 2009|Kaj og familien|

I de sidste to hjemmekampe har FOX været bagefter med 5 mål efter få minutters spil. Cheftræner Ole Andersen valgte derfor i dag at prøve noget nyt. Han starter normalt alle kampe med de bedste spillere på hver plads. Men det er jo gået skidt flere gange. Derfor valgte han i dag at starte med de dårligste på hver plads, og det tegnede længe til en succes, idet vi var foran det meste af første halvleg, der dog endte 12 – 12.

 

I starten af 2. halvleg startede FOX med det bedste hold, og det tegnede også fint, idet vi kom foran med 4 mål. men midt i halvlegen tog Roskildes målmand fat med 5 store redninger. Samtidigt smed dommerne 2 FOX spillere ud. Da der manglede 2 min. af kampen, førte Roskilde med 2 mål, men det lykkedes alligevel at komme på 24-24, og da der manglede 10 sek., blev en FOX spiller jordet.

 

   

 

Roskilde spilleren fik 2 min. udvisning, og alle gjorde klar til det afgørende straffekast, men til stor chok for hjemmespillerne og publikum dømte dommerne frikast, som Martina ikke kunnne kaste igennem paraderne. Kampen endte derfor 24-24. Stor jubel hos udeholdet, og træneren takkede også dommerne på hjertelig vis, medens FOX træner Ole Andersen var godt gal i skralden og luntede væk. Kampens FOX spiller blev Renate Saastad.

 

Nu er FOX 3 points bagefter Tvis Holstebro og skal nu have 3 udekampe i træk, så det ender måske med, at sidste kamp i turneringen mod TST Hjørring kan blive afgørende for, om vi overhovedet kommer til at spille om oprykning. Skulle dette ske, vil den flotte Arena Nord blive fyldt.