Søndagsfrokost i København

2009-03-15T00:00:00+00:0015. marts 2009|Kaj og familien|

Vi var så heldige at være inviteret til søndagsfrokost i København. Desværre var husets frue blevet syg (maveonde), men husherren gennemførte middagen til stor lykke for os, idet det blev en stor oplevelse.

 

Til velkomst var der stenbidderrogn , der blev ledsaget af Pol Roger Champagne. Lækkert.

 

Da vi kom til bords, blev der serveret hjemmelavet salat af Kingcrabs. Det kan varmt anbefales. Når dertil så kommer en 2004 Puligny Montrachet fra Domaine Leflaive, kan man godt undvære middagssøvnen.

 

Hovedretten var dådyrkølle med waldorfsalat, grønne asparges og cumberlandsauce. Dertil 1995 Magnum Corton Clos de Cortons, Grand Cru fra Faiveley. Havde den rette temperatur og alder. Virkelig en god Bourgogne.

 

Osten var en Comté og Brillant Savarin. Dertil 2001 Barbaresco, Contea, 1984, Guimeraens Vintage Port og ikke mindst 1989 Gewürtztraminer, Vendage Tardive fra Trimbach.

 

En sand kulinarisk oplevelse!