10 norske Stavanger gutter i Skiveren

2019-01-16T14:26:06+00:0024. april 2009|Kaj og vin|

Der er tradition for, at Anders får besøg i Skiveren af gode venner fra Stavanger 14 dage efter påske. De: 

  • fælder træer
  • besøger Glaspusteren i Skagen
  • kører taxa med Else fra Aalbæk
  • fortæller prale- og løgnehistorier
  • for ikke at tale om deres kulinariske højdepunkter, hvor de afslører kokketalenter, så man skulle tro, det var franskmænd.

Vi er så heldige at have inviteret dem hjem på Orionvej mange gange, men på grund af stort pres på Lilly med mange gæster, havde vi inviteret til lunch i Siloen kl. 13.00.

 

   

 

Jeg leverede selv vinen, hvor søde Mette startede med at servere et glas 2006 Gevrey Chambertin Aux Etelois fra Duroché. Fin start, hvor jeg fortalte om vinene fra Gevrey Chambertin baseret på fotokopier over markerne.

 

Vi gik derefter til bords, hvor Mette serverede fisk i form af ristet sandart, spidskål m.v. Hertil 2006 Gevrey Chambertin village og Gevrey Chambertin Champ. Glimrende kombination.

 

Herefter kom 3 slags kød med grønt, hvortil vi drak 1er Crus 2005 les Champeaux og Estournelles Saint Jacques. Passede perfekt, idet tanninen i vinen passede til kødet. Vi sluttede med en meget stærk ost, som vores gode 2001 Latricieres Chambertin ikke kunne klare. Den var lidt flad i smagen til osten, men dejlig uden ost.

 

   

 

Herefter var de 10 herrer parate til at køre tilbage med Elses Taxa til sommerhuset i Skiveren, men nåede dog at købe laksesider i Fiskehuset og madvarer iøvrigt i Føtex. Vejret var ganske strålende, så det bliver garanteret en flot grillaften på terrassen. Skønt for os at opleve nordmændene kose sig.