Gamle vine i påsken

2019-01-16T14:26:07+00:0013. april 2009|Kaj og vin|

Vi har drukket mange flotte vine i påsken, men der er to stk., der gør sig særlig bemærket, nemlig 1 flaske BEAUNE 1969, der var en studentergave fra Erik Johnsen til Annette. Den var nu blevet 40 år (det samme som Per). Den var stadigvæk forbavsende frisk. 1969 var et meget stort år i Bourgogne. Normalt skulle den have en udpræget duft af kostald, men det var ikke tilfældet. Den duftede og smagte af gammel læder. Normalt ville farven have været teglrød, men det var ikke tilfældet. Den var meget mørk.

 

   

 

Det samme gjorde sig gældende med 1 fl. COTE ROTIE fra M. Chapoutier årgang 1970. Den havde jeg købt ved besøg hos Chapoutier i 1985 og bragt hjem som gave til Annette. Den havde også udpræget lædersmag, og den var utrolig vital med en meget mørk farve.

 

Det er dejligt at have en datter, der gemmer de gode sager i faderens vinkælder og tager dem op til familiens fælles smagning – tak for det!