Operatur til Amsterdam

2009-05-19T00:00:00+00:0019. maj 2009|Kaj og familien|

Der er en dejlig tradition. Johanne og Jens Post Christensen arrangerer hvert år Kr. Himmelfartsdag en operatur. I år til Amsterdam. Det foregår altid med Kammas busser med Kim ved rattet.

 

I år startede Lilly og jeg dog allerede tirsdag eftermiddag med at køre ned til Aase og Søren i Skodsbøl. Her spiste vi en dejlig middag med Amarone. Sov i værelset på loftet. Efter morgenmaden kørte Søren os til Otto Duborg, hvor Kim holdt ind med bussen, så de 36 deltagere kunne få lageret fyldt op.

 

   

 

Vi skulle have været i Amsterdam ved 20-tiden, men p.g.a. vældige stauproblemer ved Bremen, var vi først fremme ved hotellet kl. 0130.

 

Vi boede på et helt nyrestaureret Mercure Hotel med 4 stjerner ca. 8 km. fra havnen. Torsdag tog vi en taxa sammen med Mette Marie, Johs. Holm og Bodil Thrane ind til Havne rundfarten, der blev en fin oplevelse i det gode vejr. Efter flere tilløb lykkedes det os at få en omgang omeletter og hvidvin + øl, hvorefter Lilly og jeg spadserede hjem langs floden Amstel til hotellet.

 

Kl. 18.45 var Kim klar til at køre os alle til det flotte Muziektheater for at se operaen MAKROPULOS – testamentet. Operaen blev sunget på tjekkisk og med hollandsk undertekst, hvor vi dog kunne kende hvert fjerde ord. Sceneopsætningen var meget enkelt, men havde den sjove ting, at der på en drejeskive var placeret et fjernsyn, der hele tiden viste os, hvor lang tid, der var tilbage af operaen. Jeg forstod ikke hele handlingen, men den kvindelige hovedperson (der var på scenen i 2 timer) søger efter formlen (testamentet) på en drink, der forlænger livet med ca. 300 år. Hun var nu 337 år og ville gerne finde formlen, så hun kunne blive yderligere 300 år.

 

Efter tre akter uden pause, lykkedes det hende at liste formlen fra en græker ved at bytte med en nats kærlighed. Herefter ophørte virkningen, og de første tegn på alderdom viste sig i ansigtet. Hun fandt ud af, at evig ungdom måske ikke er hele lykken, så hun gav formlen væk og døde en naturlig død. Ovenpå denne appetizer smagte natmaden på hotellet dejligt.

 

Fredag kørte Kim os ind til museumsområdet, bl.a. med det flotte Rigsmuseum. Vi valgte dog van Gogh, da køen var til at komme over. Da vi forlod den dejlige udstilling, var køen vokset til mindst en km.

 

   

 

Vi travede ind til det travle forretningsområde og fandt en lille italiensk restaurant. Havde en pragtfuld gåtur hjem gennem kanalsystemet, inden Kim kørte hele selskabet til koncert i Het Concertgebouw, hvor aftenens dirigent var Gustavo Dudamel, der til daglig er chefdirigent i Gøteborg. Han kunne sit kram og blev nærmest hyldet af publikum.

 

Vi hørte Chavez 2. symfoni, Griegs klaverkoncert i a-mol spillet af den 37-årige franske Jean-Yves Thibaudet og endelig Prokofjev 5. symfoni. Et meget spændende musikhus, der er kendt for at have en fantastisk akustik. Der var i 2008 840 koncerter i huset med 830.000 besøgende, så der er gang i musikken.

 

   

 

Kim kørte os hjem til hotellet, hvor det efter en del problemer lykkedes Mette Marie at fremskaffe en portion asparges med laks. Hertil spenderede Johs. to flasker hvidvin (Pouilly Fuisse og en Italiensk Griggio). En meget vellykket afslutning på fine dage i Amsterdam.

 

Næste morgen kl. præcis 09.05 startede Kim hjemturen, og vi kørte til Otto Duborg uden stau. Her holdt Søren og afhentede os. Vi kørte hjem til Åse, der ventede med kylling og Beaujolais fra Lise i Halmhuset. Dejligt at opleve Aase og Søren i det sønderjyske. Vi havde fornøjelsen at tilbringe søndagen med dem. Se under Cordon Bleu.