MS Costa Atlantica og MS Costa Mediterranea i Stavanger på samme tid

2009-06-12T00:00:00+00:0012. juni 2009|Kaj og familien|

Det var lidt af et syn, der mødte os, da vi stod op fredag morgen i Stavanger og kiggede ud af det store vindue direkte til havnen. Her lå 2 kæmpekrydstogtsskibe fra rederiet Costa. De to søsterskibe Atlantica og Maditerranea er 300 meter lange, højde svarende til 20 etager, 2680 passagerer, besætning på 900. 4 store restauranter, teatersal med plads til 1300, og al den luksus man kan tænke sig af skønhedsklinikker, spa, motionscentre, spillehaller, bibliotek, it kontorrum osv. osv.

 

Anders er som bekendt ansvarlig for salg af Stavanger Havn som anløbssted for de store skibe, og i år når han op på godt 100 stk. Det var første gang, Costa havde 2 skibe i Stavanger på samme tid, så der var arrangeret en lille reception omborg på Costa Atlantica, hvor kaptajnen Moretti sammen med søsterskibets kaptajn tog imod.

 

Borgmester Leif Johan Sevland holdt en pæn tale og forærede bøger om Stavanger og Omegn, og Moretti gav ligeledes udtryk for stor glæde ved at anløbe Stavanger. Rederiets vicepresident Hans Hesselberg, der er nordmand, havde taget turen fra Genua og fortalte bl.a., at man var igang med at bygge 3 kæmpeskibe. I dag har man 18 skibe.  

 

   

 

Vi var inviteret med som det tynde øl og deltog i en fantastisk rundvisning, der sluttede med en italiensk frokost omborg, og Anders kunne takke for en flot formiddag. Vi blev losset ud kl. 12.30, idet skibene sejlede fra Stavanger kl. 13.00 henholdsvis til København og Bergen.

Det var en stor oplevelse for os landkrabber.

 

Om aftenen havde Marianne og Anders inviteret Hans Hesselberg og fru Mary (flot pige fra USA) til norske fiskespecialiteter, så vi fik flotte rejser, hummer, krabber m.v. Hertil dejlig Riesling Cuvée M fra Trimbach. En dejlig aften med Mary og Hans, hvor vi fik et pift fra de store have!