Aktiv feriedag for Marie og August

2009-07-31T00:00:00+00:0031. juli 2009|Kaj og familien|

Vi var knap nok kommet hjem fra Skiveren, inden Poul kom med Marie og August. Lilly kørte ned til frisør Jette med dem. En oplevelse, som både Jette og børnene ser frem til. De blev også så fine, at Lilly tilbød frokost på Søstjernen i Strandby.Flotte stjerneskud, 3 stk. smørrebrød og deller var perfekt.

 

Lilly kørte derefter til Frederikshavn på indkøb, medens jeg gik langs stranden sammen med børnene til Fun House ved campingpladsen Nordstrand. Her morede de sig vældigt i 3 timer. Selv om de var trætte og svedige, gik de med stor ildhu igang med at producere pizza med Lilly som assistent. Det gamle ord om, at selvgjort er velgjort, blev bekræftet. Pizzaen forsvandt som dug for solen.