August på alene sommerferie i nogle dage

2009-07-09T00:00:00+00:009. juli 2009|Kaj og familien|

Efter Lillys fødselsdagsfest i mandags delte vi børnene, således at Marie slanger sig i Sæby hos Bente og Poul, medens August er hos os.

 

I går aftes arbejdede han sammen i 2 timer med Lilly om at fremstille Risotto til aftensmaden. En stor succes. Det må have været noget anstrengende, idet han sov til kl. 10.30 i dag.

 

Til gengæld var han så superfrisk. Først en tur i banken, videre til Bangsbo, hvor Lilly læssede os af. Vi gik langs stranden ud til Lisbeth og Jørgens sommmerhus. En slags test af den rute, vi skal gå i næste uge med Kirsten, Poul, Birthe, Helle og Leif.

 

    

 

   

 

Vi spiste Lillys frokost ved sommerhuset i strålende vejr. Kørte derefter til Sæby for at se Lisbeth og Jørgens nye hus ved Sæby Å, hvor August kunne se broen direkte til åen og tage et hvil i hængekøjen, der hænger i betænkelig nærhed af åen. Efter besigtigelsen kørte vi til Dana Cup i Frederikshavn, hvor vi fik en udsøgt service af Pauli Jørgensen, tidl. stjernecenterforward – nu turistchef.   

 

Det er forøvrigt utroligt alle de piger, der nu deltager i Dana Cuppen. Hjem og se afslutningen på dagens etape i Tour de France, der forøvrigt blev vundet af en nordmand. Vi ilede derefter til Aalborg efter Marianne, der kom med fly fra Stavanger.