Maikens fødselsdag

2019-01-16T14:26:06+00:0030. juli 2009|Kaj og vin|

Maiken og Arild fra Stavanger er nogle af Marianne og Anders’ gode venner. De har den gode tradition at holde fødselsdage m.v. i Danmark og ofte i Skagen med udgangspunkt hos Marianne og Anders i sommerhuset i Skiveren.

 

I år havde Maiken rund fødselsdag med frokost på De 2 Have i Skagen og med middag i Skiveren, idet de to mesterkokke, Arild og Anders, havde tilbudt at producere maden med Marianne som sommelier.

 

Vi var også inviteret, og det blev en stor gastronomisk aften. Der var stormende kuling, så champagnen væltede da også, men på trods af vinden betjente Arild grillen udenfor. Utroligt at kød m.v. kan tilberedes så fint på grill.

 

Ægteparrets 3 børn dukkede uventet op til fødselsdagen, så det blev en rigtig familiehappening, hvor køkkenet præsterede det sublime.

 

Velkomst:

Champagne Rosé fra André Clouet og

Champagne på ren Pinot Noir fra André Clouet

 

Forret:

Hummersuppe med diverse skaldyr.

Hertil Trimbach Riesling og Trimbach Reserve 2007

 

   

 

   

 

Hovedret:

Oksemørbrad, champignonsovs, stegte kartofler, majs og blomkål.

Hertil Châteauneuf du Pape fra 2004 fra Gabriel Meffre og Gigondas La Gjille 2003 fra Perrin & Fils.

 

Dessert:

Pandekage med is

 

Afslutning:

Champagne, André Clouet

 

På alle måder en dejlig aften, som vi takker for, at vi måtte opleve.